Forspiring!
For én som mig, der altid har haft enorme problemer med for alvor at få noget ud af haven, lyder det temmeligt forjættende det dér med at give de små planter en god og tryg opvækst indendøre, så de har noget at stå imod med, når man sender dem ud i den store verden.
Lidt ligesom børn, egentlig.
Det er bare gået væsentligt bedre med mine børn end med min forspiring (heldigvis… trods alt).
Overskriften er nemlig en lille smule misvisende, før jeg har tidligere forsøgt mig med forspiring, Det har været på den klassiske manér, hvor jeg har samlet revl og krat af gamle urtepotter, bakker, mælkekartoner, wc-ruller og hvad, jeg ellers har kunnet støve op, og så har jeg forsøgt mig med at plante noget indendørs.
Men mine chilier er altid endt med at blive buskede og grønne, men uden særlig mange chilier, og tomaterne er blevet nogle høje, tynde og skravlede starutter. Det meste af det andet er aldrig rigtigt kommet op, og er tit gået til i enten mug i overfladen af jorden på grund af for meget vand – eller er tørret ind i døden på grund af for lidt vand.
Jeg vil så sige til mit eget forsvar, at de heller ikke har haft de bedste betingelser fra start, idet at det eneste sted, jeg rigtig har plads til at forspire, er i vindueskarmen i vores soveværelse, hvilket betyder at de små planter kæmper for deres overlevelse lige oven over en varm radiator – og med solen knaldende ind fra det store vindue hele formiddagen.
Men det er jo ikke os alle, der har mulighed for at lave et særligt rum til forspiring, hvor omgivelserne er ideelle, så jeg må tage udgangspunkt i dét, jeg har. Derfor gik jeg glad ombord i GrowCamps forspirings-kit:
Plantebakkerne og de forskellige former for potter er ren luksus. Det behøver man jo strengt taget ikke, men i og med at jeg jo altså forspirer indenfor i et værelse, vi rent faktisk opholder os i, så er det altså rart, at det hele fremstår lidt lækkert og kontrolleret og at der ikke er jord over det hele. Det hjælper både plantebakker og dee forholdsvist ensartede potter mig med,
Varme har jeg også fået med, og selvom planterne står ovenpå en radiator, har det i spiringsperioden vist sig at være en rigtig god ting at kunne give planterne lidt ekstra temperatur. Samtidig tror jeg, at det stykke flamingo, man lægger i sammen med varmeelementet faktisk skærmer lidt for den hårde varme fra radiatoren. Planterne har i hvert fald ikke været tørret ud på samme måde, som jeg tidligere har oplevet det.
Men det absolut største hit har været plantelyset!
Det kommer jeg ALDRIG til at undvære igen. Jeg har endnu ikke fået taget mig sammen til at sætte det op i det pæne stativ, man kan tilkøbe, så lige nu hænger de bare og dingler i noget snor, men hold nu op, hvor de bare VIRKER!
Min planter har simpelthen aldrig stået flottere, og jeg er overbevist om, at det skyldes det ekstra lys. Det er jo trods alt som oftest netop det manglende lys, der er skyld i, at forspiringen går galt.
Både chili og tomater står store, stærke og fyldige, salaten er strøget op og det samme gælder ærterne. På billedet ser du første hold fra omkring 2 uger siden. Det er nu alt sammen (på nær chili og tomat) sat ud i mine GrowCamps på terrassen, hvor det fortsætter med at gro lystigt i den beskyttede atmosfære med både fiberdug, net og plast.
Andet hold er i gang i vindueskarmen. Denne gang er der også rødbeder, basilikum, rucola, sukkerærter og lidt forskelligt andet med. Hvordan det kommer til at gå med det, vender jeg tilbage omkring.
Indtil nu har jeg i hvert fald lært tre ting af at forspire med GrowCamp:
- Plantelyset er et absolut must! Også selvom det lyserøde lys fra lamperne, som nu indhyller vores soveværelse, muligvis sender et lidt skævt signal til naboerne ;-)
- Brug en forstøver til at vande med og brug den ofte. Så får du hverken mug på jorden eller udtørrede planter.
- Har du en GrowCamp, så plant løbende ud i den – evt. som en beskyttet mellemstation, inden planterne skal videre ud til deres blivende voksested.
Vi ses i haven,
Malene