Detaljer
GrowCamp – ultimativt design – funktionalitet og kvalitet
Højbed
I et højbed er det muligt at opnå 4 gange større udbytte end på friland.
Det skyldes tre væsentlige forhold:
1) I et højbed forbliver jorden porøs, fordi den ikke betrædes. Derfor søger rødderne i dybden og ikke ud til siden. Det bevirker, at man kan så og plante tættere og høste mere.
2) Den gode og humusrige jord i højbedet, vil fra starten være løs og fugtig. Snart vil den være fyldt med masser af regnorme og vigtige mikroorganismer. Det er med til at sikre en god jordstruktur år efter år.
3) Når jorden er hævet over det omkringliggende niveau, er der ingen risiko for ophobning af vand. Der vil altid være ilt til rødderne, og jorden bliver tidligere klar til at arbejde med om foråret.
Insektnet
En af de vigtigste fordele ved GrowCamp er, at man kan undgå brug af gift mod skadedyr.
Overdækningen med net holder gulerodsfluer, kålsommerfugle
og snegle effektivt ude.
Rådyr, katte, legeredskaber eller andet vil heller ikke kunne ødelægge afgrøderne.
Man kan med god samvittighed servere havens grønt – fejlfrit og usprøjtet!
Insektnettet har andre vigtige egenskaber end at holde uønskede elementer ude: Det dæmper stærkt sollys, bremser vinden og skærmer mod kraftig regn.
Nettets struktur gør, at godt 90% af regnen trænger igennem og falder blidt. De beskyttede forhold bevirker, at grøntsagerne bliver sprøde og lækre i modsætning til seje og grove.
Drivhus
Overdækning med plastfolie holder kulde og let nattefrost ude, og får teltet til at virke som et drivhus.
Sæsonen bliver væsentlig længere. Allerede sidst i april eller først i maj kan man hente nye kartofler ind og tilberede den første skål med hjemmedyrket salat.
Drivhusplanter stortrives i bedet. Det skyldes ikke mindst, at det er muligt at udlufte mere effektivt end i et drivhus. På grund af plastsidernes fleksibilitet kan der f.eks. rulles helt op, så vinden kan strømme kølende igennem, når det er meget varmt.
Mange afgrøder overvintrer og fortsætter væksten tidligt om foråret. Blegselleri, purløg, spinat og persille klarer sig fint på trods af let frost udenfor. Man kan således være selvforsynende en stor del af året.

Lys & varme
Bedet opvarmes hurtigt, fordi jorden ligger over almindeligt niveau og varmes både oppefra og fra siderne.
Når solen skinner, opstår der på grund af plastoverdækningen drivhuseffekt. Derved hæves temperaturen væsentligt i bedet.
Jordtemperaturen er afgørende for spiring og vækst. Selv nogle få graders ekstra varme gør, at sæsonen for dyrkning forlænges betydeligt.
Når bedet er hævet over det almindelige jordniveau, får planterne mere lys. Det er især vigtigt i yderperioderne, hvor dagene er korte.
Det ekstra lys giver mulighed for at sætte planterne tættere end på friland, og dermed opnår man større udnytte pr. kvadratmeter.
Jord
Alle GrowCamps bede kan fyldes helt op med jord. De større bede kan udstyres med jordbakker, som har et begrænset rumindhold. Se rumindhold og muligheder for anvendelse af jordbakker i ”detaljer” på shoppen under de forskellige bedtyper. Eksempel
Man kan anvende almindelig, gerne leret havejord nederst i bedet eller i jordbakken. Den tunge jord vil holde godt på vandet, og det er samtidig en billigere løsning. Øverst kan man benytte jord fra plantesække eller planteskolejord. Købejorden er nem at arbejde med og giver afgrøderne de bedste betingelser.
Hvis man vil være sikker at undgå ukrudt og skadedyr fra egen havejord, skal man anvende købejord til hele bedet. Så undgår man også, at bedets sider kan bule svagt ud på midten på grund af trykket fra den tunge jord.
Mål & materialer
GrowCamps bede på 120 x 120 cm kan forlænges med tillægsmoduler af 120 cm, så totallængden bliver ca. 240, 360, 480 cm osv.
Bedene er i 25 mm plastprofiler med UV-beskyttelse. Hjørnestolper og overbygning er udført i kraftigt plast.
Alle materialer er vejrbestandige.
Drivteltet leveres i kasser inkl. udførlig manual.

Overdækning
GrowCamp leveres med plast i endegavlene. Siderne har net inderst og plast yderst. Både net og plast er monteret med velcrolukning i siderne og i bunden. Nettet skal normalt kun rulles op, når der skal arbejdes eller høstes i bedet.
Plastsiderne er rullet ned både dag og nat i de kolde måneder, men så snart solen får magt, bliver der hurtigt varmt i teltet, og man ruller siderne op i dagtimerne.
Hvis man ikke dyrker meget varmekrævende planter (drivhusplanter), kan man vælge at afmontere plastsiderne helt i sommerperioden eller blot have dem rullet op hele døgnet.
Man kan også have plastsiderne permanent monteret i kun den ene side. Det er især gavnligt, hvis man har bedet placeret, hvor det blæser meget eller i kystnære områder, hvor der er fare for havgus.
Placering
GrowCamp kan placeres næsten alle steder: På græs, på fliser eller direkte på jorden.
Hvis terrænet skråner, kan man grave bedet ned i jorden, så det på den måde kommer til at stå vandret.
Vindforhold er ikke afgørende,
da man kan skærme mod vinden med plastoverdækning. Man bør derimod lægge vægt på at placere bedet, hvor der er mest muligt sol og lys.
Hvis det passer ind i designet af haven, kan det være gavnligt at placere GrowCampen, så gavlene vender øst/vest. På den måde vil siderne med netoverdækning være vendt mod syd og beskytte planterne mod stærkt sollys.
Hvis man har flere bede er den ideelle afstand 100 -120 cm. Man kan nøjes med helt ned til 60 cm mellem bedene. Se inspiration.
Vind & vejr
GrowCamp er konstrueret til at modstå næsten alle vejrtyper. Bardunerne, som er fastgjort mellem overbygning og bed, holder konstruktionen på plads og jorden i bedet sørger for, at bedet bliver stående.
Det er normalt ikke nødvendigt at afmontere overbygning eller teltdele om vinteren. Ved hård frost kan plastoverdækningen dog tage skade, hvis kraftig vind slår den løs af velcrolukningerne.
Alle materialer er vejrbestandige. De udvider sig og trækker sig sammen i forhold til temperaturen.
Plastoverdækningen er blød og medgørlig i høje temperaturer, men stiv og sværere at håndtere i frostvejr.